Brønderslev

Virksomheder bidrager til pavillon

BRØNDERSLEV:Det strømmer ind med penge til restaurering afDen Runde Pavillon i Hedelund Rhododendronpark. Bestyrelsen har fået hjælp af borgmester Jens Arne Hedegaard og konsulent Frits Nygaard, til at besøge firmaer. Det har givet bonus. Kristian Jacobsen fra PSCA/Spå Industrivej har bidraget med 10.000 kr., gårdejer Jan Ulrich med 5000 kr., Arne Andersen, Vrå A/S med 10.000 kr. Dan Sandberg med 10.000 kr. og Brønderslev Handelsstandsforening. - Så nu mangler vi kun 400.000 kr., siger en optimistisk formand for Pavillonens Venner, Annette Drivsholm. Forleden bevilgede byrådet halvdelen af det beløb, der mangler, og Pavillonens Venner skulle så bidrage med den anden halvdel. -Nu er det virksomhederne, vi besøger, og vi kommer rundt i den kommende tid, fortæller Annette Drivsholm. Tidligere er søgt fonde, og private har kunnet bidrage med beløb.