EMNER

Virksomheder glemmer sikkerhed

{ KØBENHAVN: Selv om mp3-afspillere og USB-nøgler udgør en stor sikkerhedsrisiko, undlader mange virksomheder at beskytte de data, som man propper ned på apparaterne. Beskyttelsen sikrer man rent teknisk ved for eksempel kryptering. Tendensen fremgår af en undersøgelse blandt it-sikkerhedsfolk i England. Undersøgelsen fra it-leverandøren Pointsec viser, at andelen af adspurgte, der bruger de mobile medier til at tage data med rundt, er mere end fordoblet på et år. Langt de fleste kender også risikoen ved de mobile datalagre. Mere end hver anden kopierer forretningsdata over på de mobile medier. Kun ca. hver femte oplyser, at de beskytter data med et password eller en kryptering. - De mobile lagermedier er små, praktiske og som regel ret billige. Men anvendelsen skal være baseret på en stærk sikkerhedspolitik, advarer siger Peter Larsson, adm. direktør i Pointsec. /ritzau/