Nordjylland

Virksomheder trives i Rebild

I Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet ligger Rebild som den bedst placerede nordjyske kommune

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Virksomhederne trives i Rebild Kommune. Endda bedre end noget andet sted i Nordjylland.

Det er én af konklusionerne i Dansk Industris årlige undersøgelse af den service og de forhold, som kommunen byder de lokale virksomheder.

Blandt de 96 kommuner, som deltager i undersøgelsen, er Rebild den 15. bedste erhvervskommune i landet - og den bedst placerede nordjyske kommune. Skarpt fulgt af Frederikshavn Kommune på 16. pladsen og Jammerbugt Kommune på 19. pladsen.

Du kan se hele listen over landets kommuner her

Rebild Kommune er hoppet fem pladser frem på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner. Årsagen til fremgangen er ifølge Dansk Industri blandt andet, at kommunen er blevet bedre til at behandle virksomhedernes miljø- og byggesager, og at politikere og embedsmænd i kommunen holder en god dialog med virksomhederne.

Borgmester Leon Sebbelin er mere glad end overrasket over den gode placering,

- Rebild Kommune har i de seneste år satset hårdt på at tiltrække og fastholde erhvervsvirksomheder, og i det game handler det om hurtig reaktionstid og en vilje til at lytte til virksomhedernes individuelle behov for hjælp og støtte - ikke mindst i opstartsfasen. Til den opgave har vi dedikeret nogle dygtige medarbejdere. Derudover er der blevet etableret enheden "Kickstart Rebild", som hjælper ny-iværksætterne med alt fra jura, over bogføring til forskellig inspiration, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst