Vis ældre mere respekt

Kære politikere. Giv vi ældre en værdig alderdom med respekt for det enkelte menneske. Nu er det så kommet frem, at man i København lader folk ligge eller sidde med våd ble i mange timer, men det har man gjort i Jylland i 15 år.

Det har jeg selv oplevet det med en pårørende - ikke i Aalborg Kommune, men det kunne det sikkert lige så godt have været, for det er ikke ond vilje, men ”systemet”. Når vi var på besøg hos ”Fru Jensen”, og hun skulle tisse, sagde hun: ”Hent lige en fra personalet”. Så kom de ind og sagde ”Skal du tisse, ved du jo godt, at du har ble på, så det kan du blot gøre der”, og så gik de igen. Og det var endda de blandt personalet, der var mest omsorgsfulde. De næste gange, når ”fru Jensen” skulle tisse, gik vi kun uden for døren for lidt efter at gå ind og sige ”vi kunne ikke finde noget personale i øjeblikket”. Det andet var så nedværdigende for både os og ”fru Jensen”. Det er ikke ond vilje, men systemet, for det kan ikke være så udbredt og så åbent, hvis ikke det er lært som acceptabelt på ”sundheds-skolen”, så lærere og ledelse skal ændre signaler for at forbedre denne situation. Det kan ikke hjælpe at de vasker deres hænder, for det er ”systemet”. Presse og politikere bærer også en meget stor del af skylden, igen uden ond vilje, men hver gang pressen afdækker et uheldigt eksempel, kommer politikerne med nye love eller direktiver, som igen tager af den kostbare tid for at kunne administreres. I dag bruges mere tid til at administrere ældreforsorgen end til reel pleje. Det er helt løbet af sporet, når der skal flere visitatorer ud til den enkelte, inden man kan bevilge, at sengen skal redes. Jeg kan ikke afgøre, hvorvidt der skal bruges flere penge i ældresektoren, men afgøre, at de penge, der er til rådighed, kunne bruges på en langt mere hensigtsmæssig måde. Det kan ikke være rigtigt, når man ansætter voksne mennesker, at de så først skal have alt ”bøjet i neon” og bagefter kontrolleres i alle ender og kanter. På den måde kan man aldrig få et dygtigt og selvstændigt personale. Det er virkelig synd, at det offentlige system ikke på det punkt lærer af det private, hvor den enkelte i dag har langt større selvstændighed, og med meget stor succes, for når folk vises tillid så yder de langt mere for de samme penge. Der trænges virkelig til indførelse af kvalitetskontrol som en naturlig del af hverdagen, og på en måde så de konstaterede fejl bruges til at justere, så det ikke gentager sig i modsætning til at ”slå hinanden i hovedet med disse”. Jeg kender ingen andre steder, hvor personalet vogter så meget på hinanden, for at finde ting, modparten har gjort, men som ikke står i reglementet. Tænk hvis en del af omgangen med hinanden bar præg af næstekærlighed i stedet for minimumsregler, og det burde egentlig være en selvfølge i et kristent land, hvis grundholdninger og love bygger på den kristne næstekærlighed. Så ville både vi ældre og personalet få en meget mere positiv oplevelse, ja, hverdagen kunne måske blive morsom og tryg. Jeg havde engang en meget god ven, der var leder af et plejehjem, virkeligt et med et godt ry, men så blev det bygget meget større. Personalet steg fra 6 til over 30. Og - sagde han - før drak vi kaffe og holdt pause hos de ældre på skift, men efter vi er så mange ansatte, gør vi det for os selv, for der er så mange problemer, som vi må drøfte i vore pauser, synd for de ældre og for personalet. Det kan ikke undgås, at der skal bruges ble til ældre mennesker, den er også en tryghed for os selv, men spørgsmålet er, om den misbruges? Når vi som børn vænnes fra bleen, accepteres det, at det kan gå galt i starten uden at vi får den på igen. Som ældre skulle det måske også accepteres at det kan gå galt en enkelt gang, uden at man så får ble på resten af sine levedage. Kære politikere, lad respekten for hver enkelt af os og vore behov få en lidt større plads i de reglementer, I vedtager, så det ikke kun er for ”systemet”, men at det også er for os. Tænk hvad respekt og agtelse betyder for den enkelte af os. Giv det plads. Som frivillig inden for ældresektoren i Aalborg i syv år har jeg konstatere, at Aalborg bestemt ikke er det dårligste sted at blive gammel, men også her er der plads til forbedringer, så lad os alle hjælpes af og gøre vort bedste. Hvis politikerne så vil give arbejdsro, så tror jeg det lykkes langt hen af vejen.