Vis dine malerier frem

Fra marts viser Dronninglund Kunstcenter værker fra Løkken/Blokhus og Sæby/ Frederikshavn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anders Hune var om nogen komaleren. Han malede i tonsvis af køer, og dette værk hedder da også ¿Mand med køer¿. arkivfoto: Jesper Dall

Tilbage i 2004 lavede Dronninglund Kunstcenter udstillingen ¿De satte kulør på Nordjylland¿. Den udstilling blev en megasucces, og på centret besluttede man sig for at udvide begrebet, lave en serie med den slags udstillinger og dele Nordjylland op i områder og lave udstillinger, der tager udgangspunkt i de enkelte, kunstneriske enklaver af den nordjyske region. Foreløbig er den udstillingsserie blevet til to udstillinger. I 2006 handlede det om Aalborgmalerne og sidste år om de kunstneriske udfoldelser i og omkring Vrå/Vendsyssel. I år bliver der også en udstilling, og den tager udgangspunkt i to geografiske områder: Løkken/Blokhus og Sæby/Frederikshavn. Til denne udstilling vil Dronninglund Kunstcenter gerne låne billeder af private personer. Faktisk er en af dogmereglerne for udstillingen, at der kun vises kunst i privat eje. For de privatpersoner, der udlåner værker til udstillingen, er der ikke en økonomisk gulerod. Centret vil ikke leje kunstværkerne, men låne dem. Ejerne kan til gengæld fremover prale med, at deres værker har været udstillet på et anerkendt kunstcenter. Som eksempler på Løkken-malere kan nævnes Lars Nielsen (1893-1965), Erik Larsen (1902-1975), Chr. Valentinusen (1905-1986) og Anders Norre (1899-1960), mens Blokhusmalerne kan være Ejnar Gross (1885-1962), Axel P. Jensen (1885-1972), Anders Hune (1894-1968) og Ane Brügger (f. 1908). Fra 1938 havde man i Løkken en kunstudstilling, Regnbuen, som man også gerne vil have billeder fra. Og blandt andre kunstnere, der har haft tilknytning til Løkken kan nævnes Tjek Jerne, Carlo Wognsen, Hans Jørgen Korn, Ejler Bille og Asger Jorn. Sæby-Frederikshavn-malerne er blandt andre Albert Gottschalk (1866-1906), Albert Kongsbak (1877-1958), Christian Clausen (1862-1911), Rasmus Christiansen (1863-1940), Godtfred Christensen (1845-1928), Eva Kalkau (1874-1954) og Elisabeth Schou (1893-1939). Andre malere som har været på gennemtræk i området er også interessante, og det kan være P.C. Skovgaard (1817-1875), Christian Godtfred Rump (1816-1880), Harald Foss (1843-1922), Christian Zacho (1843-1913), Anton Thorenfeld (1839-1907) og Peder Mønsted (1859- 1941). Andre interessante navne fra det område kan være Søren Hjort Nielsen (1901-1983), der malede på Læsø, Lars Swane (f. 1913), Poul Sørensen (f. 1931), Eyvind Karup Nielsen (1920-1988), der var frederikshavner og Karl Bovin (1907-1985), der også var født i Frederikshavn. Er man interesseret i at stille værker til rådighed for udstillingen, kan man ringe til udstillingsleder på Dronninglund Kunstcenter, Jette Abildgaard på telefon 24473373 - helst mellem 10- 17. Udstillingen åbner 16. marts og varer til 12. maj.