Vis lærerne mere tillid

Behovet for afbureaukratisering i den danske folkeskole er massivt!

der er ikke skyggen af dokumentation for, at elevplaner højner indlæringen - tværtimod spilder de snarere lærerens tid, skriver folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge. Arkivfoto

der er ikke skyggen af dokumentation for, at elevplaner højner indlæringen - tværtimod spilder de snarere lærerens tid, skriver folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge. Arkivfoto

Og det ville da også være glædeligt, hvis ministeren og hans flertal for alvor erkendte, at behovet langt fra er blevet mindre som følge af de forskellige kontrolforanstaltninger, man har påtvunget folkeskolen siden 2006. Men desværre er der ingen grund til at glæde sig. I det længe ventede afbureakratiseringsudspil fra V, K, O og S er der ikke lagt op til at sløjfe de kontroltiltag, som elevplaner og årlige kvalitetsrapporter er. Skoleledere påpeger da også, at udspillet kun reducerer det betydelige registreringsarbejde med en halv procent! De omfattende dokumentations- og registreringskrav har i dag konsekvens i form at et kæmpe bureaukrati. Lærere og skolelederen bruger mange ressourcer på at udfylde skemaer for at dokumentere indfrielsen af mål. Vi kender eksemplerne på lærere, som er forpligtet på at udfylde ca. 200 elevplaner årligt! Skal en sådan opgave være overkommelig - ikke mindst set i lyset af, at læreren jo har en mængde øvrige opgaver at varetage - vil mange skoler være tvunget til at benytte sig af mere eller mindre indholdsløse afkrydsningsskemaer. Og tiden går altså fra lærerens vigtigste opgave: undervisning og samvær med børnene! Erfaringer med elevplaner har vist, at de muligvis kan fungere til at hjælpe børn med indlæringsvanskeligheder, men der er ingen dokumentation for, at de har nogen effekt i forhold til børn, der ikke umiddelbart har problemer. Den pædagogiske tænketank, Sophia, har gentagne gange påpeget, at der ikke er skyggen af dokumentation for, at elevplaner højner indlæringen - tværtimod spilder de snarere lærerens tid. Dertil kommer et betydeligt stressniveau hos lærere og skoleledere som følge af de mange dokumentationskrav. Konklusionen er derfor ret enkel: Den enkelte skole skal selv - frivilligt - kunne tilvælge brug af elevplaner og kvalitetsrapporter etc. Bertel Haarders lille flig af indrømmelse, der åbner for at kommuner kan få lov til at lave forsøg med lokale løsninger er alt for uambitiøst. Vi skal vise folkeskolen og lærerne den tillid, at de selvfølgelig bedst ved, hvordan evalueringen af det enkelte barn samt et forbedret skole-hjemarbejde kan tilrettelægges, så det enkelte barn i højere grad bliver mødt dér, hvor det er og kan drage nytte af det. Stop derfor dette tåbelige ressourcespild og give lærerne frihed til at sætte ind dér, hvor behovet er størst!