Vis tillid

(MED)MENNESKELIGHED:Alle våger over alle. Mistilliden er kommet ind i det danske kontrolsamfund på mange forskellige måder. Det er ikke til at komme udenom, selv om venstrefløjen har erklæret det politiske spil konkurs. Men stadigvæk er enhver sin egen lykkes smed, som egodyrkelse fører til en yderst begrænset glæde, der må hegnes ind for at overleve. Vi sender hinanden negative forventninger, og det er vel derfor, at kriminaliteten og den grove vold er vokset, fordi vi paradoksalt nok ikke respekterer hinandens grænser. Det viser flugten af retspsykiatriske patienter i en nøddeskal. Miseren fordobles. I stedet for restriktion savner vi det menneskelig grundlag i den naturlige tillid, der avler omsorg og medfølelse i en tid med økonomisk krise, hvor vi har endnu mere brug for sammenhold – også på det individuelle plan og ikke mindst i solidaritetsfølelsen med den arbejdsøse og psykisk syge.