Vise-eftermiddag på De Gamles Hjem

17. januar 2003 01:00

VRÅ: Harmonikaspilleren Peter Sørensen underholder torsdag eftermiddag i aktivitetssalen på De Gamles Hjem. Peter Sørensen kunne fejre 40 års jubilæum sidste år og har bl.a. samarbejdet med Fyns Harmonikaforvirring, Fisker Thomas, Mogens Frohn Nielsen, Ove Verner Hansen, Dræsinebanden og Jens Memphis. Solo er han mest kendt for sine viseaftener, hvor programmet er sammensat af melodier, folk ikke kan lade være med at synge med på. Viseeftermiddagen på De Gamles Hjem vil spænde over gamle danske, svenske og engelske evergreens. Alle er velkomne til arrangementet. Entréen er 50 kr. inklusiv kaffe med brød, og tilmelding kan ske til hjemmet senest mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...