Visesang og kunst på Nørrebjerregaard

GØTTRUP:Skærtorsdag sidst på eftermiddagen er der visesang på Nørrebjerregaard Kursuscenter ved Gøttrup. Troubadouren Peter Borup, der kendes fra festivaler landet over, hvor han har spillet med gruppen Leah and Mikis, optræder denne gang solo med et program af Harald Bergstedt-sange og viser. Harald Bergstedet er mest kendt for børnesangene Solen er så rød mor og Jeg ved en lærkerede, men har har også en betydelig produktion af humoristiske og satiriske digte, som Peter Borup selv har sat i musik. Selv om teksterne har mange år på bagen, er pointerne og løjerne med borgemusikken lige aktuelle i dag. Især provinsens galleri af letgenkendelige typer får en kærlig medfart i hans digte. I kursuscenteret udstilles samtidig træskulpturer af Páll Isakson og engleikoner af Lena Rude Jensen. Disse to har flere gange tidligere udstillet på Nørrebjerregaard, oplyser centerets leder Anne Blom. Derimod udstiller maleren Freddie Skydt for første gang sine skyagtige, surrealistiske billeder, som han selv kalder dem. Han vil også deltage i arrangementet skærtorsdag, hvor han læser et prosadigt om sine billeder.