Aalborg

Vision med løft til Nordjylland

Hvis der kun var tale om et koncerthus ville det være forståeligt, at det i amtets yderkanter kan knibe lidt med interessen for at spytte i indsamlingsbøssen til Musikkens Hus i Aalborg. Men der er netop tale om en vision, der er så meget andet end en koncertsal. Projektet handler ikke om at sætte Aalborg på verdenskortet - selvom det markante vinderprojektet absolut vil få dén sidegevinst - men om at skabe udvikling til gavn for hele landsdelen. Det centrale er foreningen af universitetet med uddannelse og forskning indenfor musik, arkitektur og design, af konservatoriet og af muligheden for at give nordjysk musikliv i bred forstand en solid base.