Visioner er en nødvendighed

Det er et meget tankevækkende indlæg, som folketingsmedlem Jens Christian Lund fremkommer med. Der er jo intet nyt under solen, og det er kun godt at få gentaget det.

Fransisca Torpsdal

Fransisca Torpsdal

Vi er blevet et fremmedfjendsk samfund, men vi er også blevet et samfund, der vægter de ydre statussymboler, glemmer vore børn og ser ungdomskriminaliteten stige. Sørgeligt, at vi har glemt de menneskelige værdier. Det er dog trods alt godt, at vi har nogle politikere, der tager enkeltsager op, som har hjertet på rette sted. Vedrørende afslag på opholdstilladelser må vi huske på, at det altid er ministeren, der i sidste ende har den afgørende beslutning, men hun vasker sine hænder og lader som altid Udlændingestyrelsen tage skrællet. Hvis hun ville, kunne sagerne omstødes; fakta er, at fleksibilitet ikke er et ord, der er opfundet i hendes univers. Handler livet ikke om fleksibilitet, handler politik ikke om at gøre det allerbedste for samfundet og den enkelte borger - det mærkes slet ikke, men tværtimod et formynderi af format. JCL slår til lyd for, at vi skal råbe højt, netop, men vi har en tradition for at overlade alt til politikerne, fordi vi fejlagtigt tror, at de ved så meget. Min forståelse er, at de såmænd ofte ved mindre end det menneske, der er ude i samfundet. Vi skal møde mennesket, hvor det er. Når noget skal ændres, har politikerne en tendens til at finde oplysninger hos lederne i pågældende område, men véd de nok - nej, er mit klare svar. Politikerne skal lære at lytte til borgerne, møde dem der, hvor de er. Hvad nytter det, at der er tilført så og så mange penge til et bestemt område, når det slet ikke mærkes, og der tværtimod er sket en forværring. Man kunne stille spørgsmålet: ¿Hvad ved embedsfolk om borgernes behov?¿ - Intet. Men borgerne er også blevet dovne og lægger ansvaret for deres liv i hænderne på det politiske system med de store risici, det giver. Et eksempel - vi har nogle sundhedsmæssige problemer og forventer, at lægen løser problemerne. Vor egen ansvarlighed lægger vi over til lægen. Intet er mere forkert. Vi har selv pligt til at passe godt på os, gøre den forebyggende indsats, der minimerer vore svagheder. Vi ser tværtimod, at folk bliver mere og mere syge, og området ¿forebyggelse¿ prioriteres meget lavt. Vi ser, hvordan sundhedssystemet stresser mere og mere op, men det område, hvor problemet skal løses, vægtes næsten ikke. Sammenlignet med andre lande har vi en enorm dårlig livskvalitet i vort land - hvad er gået galt? Lader vi stå til, vil flere og flere mennesker blive syge, udgifterne vil eskalere, hvis ikke vi standser op og tager fat om nældens rod. Mere og mere medicin vil blive udskrevet med de bivirkninger, der er, og hvor flere og flere dør af bivirkningerne, og det er adskillige tusinde på årsplan. Medicinalindustrien sidder hårdt og godt på magten og prøver med alle midler at fortrænge naturmedicinen, som jo er en fare for dem. Vi mennesker må blive meget mere medansvarlige - hovedansvarlighed ligger hos os selv vedrørende en god livskvalitet, og det menneske, der måske gennem en dårlig opvækst ikke magter at tage hånd om sig selv, må støttes. En periode vil der være økonomiske overlapninger, indtil borgerne er klar over, at ansvaret ligger hos os selv, og er der noget, vi er utilfredse med i samfundet, må vi ytre os. Problemet er også, at specialister udtaler sig om noget, de slet ikke er specialister i. Ja, og forskere tror, verden er mindre, end den er, og det skaber store begrænsninger Jeg ønsker virkelig, at fremtiden må vise et meget større samarbejde politisk, hvor borgenes velfærd kommer i fokus og ikke, hvem der er stærkest. Visioner er en nødvendighed.