Lokalpolitik

Visioner for nyt boligområde i Nørhalne

NØRHALNE:Tre forslag fra arkitektstuderende med masser af visioner for udformningen af det ny boligområde øst fra GustavZimmersvej i Nørhalne blev igår præmieret af Aabybro Kommune. - Konkurrencen er en udløber af borgermøderne, som viste, at ligusterhækkenes tid er ved at være ovre. Der er nye og meget varierede behov for boliger. Derfor har konkurrencen virket som en idefase og inspiration til vores planlægningsfase, sagde borgmester Ole LykkegaardAndersen (V). Falles for forslagene er mange og store fællesområde og boliger med mindre grunde. 1. pladsen og en chek på 10.000 kr. gik til Sune Ribergaard Henriksen som forestiller sig 87 boliger placeret i et trapezformet område.Op mod Bakmøllevej er der baner og et lille atletikanlæg omgivet af volde. Der er også fælles områder med urtehaver, lyng og en lille frugtplantage, og hele området er indkranset af en løbesti. 2. pladsen gik til Christian Achermann, der også har brugt megen plads til fri- og fælles-arealer. Han forestiller sig boligerne placeret i elipser med selvstændige grundejerforeninger med varierende typer boliger til alle aldre. 3. pladsen gik til Rasmus R. Andersen.