Visioner viskes væk af S-SF

Lufthavne 12. april 2011 06:00

LUFTHAVN: Aalborg lufthavn vil udvide med et budget på 150 mio. kr. - visionerne mangler bestemt ikke. Desværre kan visionerne dog hurtigt ryge i skraldespanden, hvis oppositionen får lov til at gennemføre deres forslag om ekstra skat på flybilletter. Nye beregninger fra Skatteministeriet viser alvoren: S-SF's ekstra flyskat vil betyde et omsætningsfald på 30 mio. kr. for lufthavnen og mere end 60.000 færre rejsende hvert år. Med oppositionens forslag står lufthavnen overfor to mulige fremtidsscenarier: Med en ny flyskat kan den nordjyske lufthavn forvente en markant nedgang i passagerantallet og få en kæmpe økonomisk udfordring. De nye gates, parkeringspladser og venteområder, som skal laves ved udbygningen, vil ligge øde hen. Uden en ny flyskat ser fremtiden dog lysere ud - her kan lufthavnen håbe på større fremgang. 2010 var et rekordår for den nordjyske lufthavn, og allerede nu har lufthavnen luftet fremgang for 2011 indenfor en række områder. Her kan lufthavnen trygt holde på deres visioner - og det kan Nordjylland også. For i værste fald vil den ekstra flyskat skade væksten og komme til at koste arbejdspladser i det nordjyske - og det vil være en kæp i hjulet for Nordjyllands vision om vækst og fremgang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...