Lokalpolitik

Visionsråd vil have revurdering af plan for Banegårdspladsen

HIRTSHALS:I et åbent brev til Hirtshals byråd opfordrer den nyligt nedsatte Visionsråd nu til, at byrådet genoptager den meget omdiskuterede sag om den vedtagen lokalplan, der tillader byggeri med detailhandelsbutikker og boliger på Banegårdspladsen. I det omfangsrige åbne brev fra Visionsrådet er der en lang række argumenter, taget fra fremkomne indsigelser mod byggeriet, der alle har at gøre med hensigtsmæssigheden i det planlagte byggeri. Og den slags kan kun byrådet rette op på ved at genpoptage sagen. Blandt argumenterne er tillige, at det for snart mange år siden lykkedes fremsynede borgere at stoppe et tilsvarende byggeri på "Den grønne Plads." - Her har vi nu med "Trappen" fået et kunstværk af international format, som vi kan være stolte af at vise frem og som fungerer som samlingsplads for alle byens borgere, hedder det. At Hirtshals i i forbindelse med kommende bebyggelser skal orientere sig i forhold til udsigt blev blev kraftigt understreget af den netop afviklede arkitektkonkurrence. Visionsrådet mener, at Hirtshals byråd med arkitektkonkurrencen som begrundelse ikke alene kan men også bør melde "Time out" for planerne, og anmode vinderne af konkurrencen om at inddrage Banegårdspladsen i den fælles byudvikling. - Er Kuben overhovedet interesseret i at opføre et sådant byggeri på en plads, der bidrager til at ødelægge Hirtshals fremtidige byplanudvikling, spørger Visionsrådet også.Visionsrådet Byrådsmedlem Viggo Bilde (UP), der er medlem af Visionsrådet, har ikke været med til udformningen af det åbne brev. Han har modtaget et referat fra det iøvrigt enige Vissionsråd, men Viggo Bilde har erklæret, at han ikke er enig i indholdet af det åbne brev.