VisitDenmark står bag fup-video

14. september 2009 06:00

KØBENHAVN: Karen hedder i virkeligheden Ditte, og barnet er ikke hendes. Video på YouTube skulle lokke flere turister til Danmark. Det viser sig at være turistorganisationen VisitDenmark, der står bag en omstridt video på internetportalen YouTube, hvor en ung dansk kvinde ved navn "Karen" efterlyser faren til sin søn "August". Historien skulle bruges til at lokke flere turister til landet, oplyser organisationen til TV 2/Nyhederne. I virkeligheden hedder kvinden på videoen ikke "Karen", men Ditte Arnth Jørgensen og er skuespiller. Og hun har heller ikke en søn, der hedder August. Hele historien er altså opdigtet. I løbet af de fem dage, videoen har ligget på YouTube, er den set mere end 770.000 gange./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...