Brønderslev

Viskinde indtager Parken

Hovednavn til Parkfestivalen, der byder på masser af musik

Peter Viskinde - hovednavn til Parkfestivalen. Arkivfoto: Bo Lehm
Peter Viskinde - hovednavn til Parkfestivalen. Arkivfoto: Bo Lehm

BRØNDERSLEV: Peter Viskinde bliver hovednavn til dette års Parkfestival søndag 14. juni. Formand for Parkfestivalen, Ole Jespersgaard, er glad for, at det er lykkedes at få fat i Peter Viskinde Trio.

Peter Viskinde medvirker med et repertoire, der byder på Viskindes hits fra før og nu - Animal, Someone Like You, Fight for Your Love, No Peace Like in Heaven, Savner én som dig, Hele vejen hjem, Ordinary World og Empty House.

Trioen har netop udgivet en ep-plade med fem sange. Den har titlen ”I det sekund er jeg lykkelig”.

Det er en ep-plade med fem nye sange og fem bonusnumre, som er alternative versioner hentet fra Peter Viskindes bagkatalog.

Peter Viskinde har været både guitarist og medkomponist i det oprindelige Malurt i begyndelsen af 1980’erne, hvor han i øvrigt fik tilnavnet ”Sheriffen fra Lyngby”, og med Big Fat Snake fra 1989 til 2009.

”I det sekund jeg er lykkelig” er indspillet i Villa Viskinde, der ligger ved Aarhusbugten.

Trioen, der kommer til Brønderslev, består af Peter Viskinde (guitarist, vokal), Lasse Nyrup (tangenter, kor) og Ulrik Bust (saxofon).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden