Vismand og arkæolog

Niels Verner Skak-Nielsen er egentlig økonom og var i flere år vismand. Foto: Scanpix

Niels Verner Skak-Nielsen er egentlig økonom og var i flere år vismand. Foto: Scanpix

¤Niels Verner Skak-Nielsen, tidligere vismand, fylder i dag 90 år. Niels Verner Skak-Nielsen har været nysgerrig hele sit liv. Og det er måske årsagen til, at han som 87-årig gjorde det, han selv betragter som sin vigtigste opdagelse i et ellers langt arbejdsliv. De fleste danskere ville formentlig omgående kaste sig i lænestolen, hvis de ved pensionsalderen havde haft samme travle karriere. Men Niels Verner Skak-Nielsen er langt fra en gennemsnitlig pensionist. Karrieren begyndte i 1947 i Udenrigsministeriet, hvor Niels Verner Skak-Nielsen blandt andet arbejdede med Marshall-planens gennemførelse. Siden fortsatte han som udstationeret i Paris og i Geneve, hvor han opnåede titel som ambassadør. I 1966 skiftede Niels Verner Skak-Nielsen dog fuldstændigt spor til statistikkens verden og arbejdede 22 år ved Danmarks Statistik, hvor han avancerede til rigsstatistiker. Sideløbende var han vismand. Et hæsblæsende arbejdsliv, som efter pensioneringen gik direkte over i 10 år som medlem af Rockwool Fondens programkomité. Derefter forsatte Niels Verner Skak-Nielsen med sin gamle hobby arkæologi. Som pensionist har han fået publiceret flere artikler om, hvor meget indvandringen sydfra påvirkede overgangen fra jæger- og samlersamfundet til landbrugssamfundet. En af hans største opdagelser er dog, at de dolke, som mange mænd blev begravet sammen med i slutningen af stenalderen og den tidlige bronzealder, ikke blev brugt som våben, som man hidtil har antaget. Tværtimod blev dolkene brugt til rituelle og praktiske formål ved ofring af dyr. Dermed har Niels Verner Skak-Nielsen påvist, at perioden ikke var så voldelig, som man hidtil har troet. Og trods et ellers imponerende arbejdsliv er den opdagelse kronen på værket. /ritzau/