Visse

Visse IF 1 - Strandby/Elling 12 - 8

} SMALL STARS: Der var denne søndag eftermiddag linet op til top brag i pigelilleput A i Gug hallen, hvor det ubesejrede tophold fra Strandby/Elling var på besøg. Det blev årets bedste kamp af holdet fra Visse. Holdet var 1 point efter det gæstende hold, men spillede en kanonkamp og sejrede således med 12 - 8. Hele kampen bølgede frem og tilbage med kun 1 - 2 måls difference mellem holdene og det var først i de sidste 5 minutter at Visse trak fra, mest på grund af et fremragende forsvar, men også på grund af større bredde i truppen, da pigerne fra Strandby/Elling blev trætte. Hele holdet fra Visse spillede godt og det var meget svært at udpege ugens small star. Det blev Christine Bach Pedersen der ligesom de andre dækkede flot op, men også scorede et flot mål på et indløb fra fløjen. Ugens fighter blev Rikke Agdal, der stillede op med en forstuvet venstre tommelfinger, men alligevel sled sig igennem til flere straffekast og scorede også 2 flotte mål. Ugens kammerat blev Mia Christensen der scorede 5 mål, både fra fløjen, men også på hopskud og indløb fra back pladsen. For Strandby/Elling spillede Mette Olesen en rigtig flot kamp. Målscorere for Visse: Mia Christensen 5, Rikke Agdal 2, Stinna Winther 2, Katrine Sif 2 og Christine Bach Pedersen 1 mål. For Strandby/Elling: Mette Olesen 4, Majken Tannert 2 og Christine Pedersen 2 mål.