Vitaminpiller kan slå børn ihjel

Pillerne er den hyppigste årsag til forgiftninger hos børn, der spiser vitaminpillerne med frugtsmag som slik.

Foto: ragesoss@wikimedia

Foto: ragesoss@wikimedia

Vitaminpiller kan i ydserste konsekvens slå ihjel - og de er den hyppigste årsag til forgiftninger hos børn. Det skriver Ekstrabladet søndag. Hvis børnene har spist alt for mange af vitaminpillerne, der smager af frugt, så kan det medføre organsvigt, der kan slå barnet ihjel. Hold pillerne væk fra børn - Vitaminforgiftning kan føre til organsvigt, og går det i leveren, så kan barnet risikere at dø af leverkoma, siger overlæge ved Farmakologisk afdeling ved Bisbebjerg Hospital, Kim Dalhoff, til Ekstrabladet. Han råder alle til omgående at søge læge, ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12 eller køre på sygehuset, hvis man har en mistanke om, at et barn er blevet forgiftet af vitaminpiller. Der er ingen krav om børnesikring af emballagen, så det bedste råd til at undgå forgiftninger er at holde pillerne langt væk fra små pilfingre.