Vitiligo – hvide pletter i huden

?Jeg har på mine hænder fået flere og flere hvide pletter, og på halsen har jeg fået en pæn, stor, rund og hvid plet. Der mangler pigment, mener min læge. Det er særlig generende om sommeren, da solen brænder ekstra hårdt disse steder, og pænt er det absolut ikke. Er der virkelig ikke noget at gøre? Nordjyden !Det drejer sig om vitiligo, der er en hudsygdom, hvor de celler i huden, der bliver brune om sommeren, næsten forsvinder, så der kommer uregelmæssige hvide pletter i huden. Pletterne svarer tilsyneladende til udbredelsen af en lille hudnerve. Huden er i øvrigt normal. Det er ofte ansigt, albuer og knæ, hænder og fødder samt genitalierne, der er ramt, og pletterne findes ofte symmetrisk på huden. Årsagen er formentlig, at immunsystemet angriber og ødelægger melanocytterne på stedet, men der kan også være andre forklaringer. Der er en vis arvelig tendens, men tryk og skader på stedet samt måske forbrændinger kan være medvirkende årsager. Vitiligo kan begynde i alle aldre, men opstår oftest i 20-30 års alderen. Sygdommen kan findes samtidig med andre autoimmune sygdomme, som for eksempel sygdomme i skjoldbruskirtlen og perniciøs anæmi. Forskere har fundet, at der er ophobet brintoverilte i huden på pletterne, og at vitiligoramte ikke kan nedbryde brintoverilten på grund af mangel på naturlige enzymer, blandt andre katalase. Der er også problemer med calciumbalanceni huden. 40% af de ramte har besvær med at omsætte aminosyren l-phenylalanin. Man vurderer nogle steder i Europa, at autoimmuniteten ikke er det primære i sygdommen, mens man i USA tror, at immuncellerne reagerer på æggehvidestoffer, der kun findes i melanocytterne. Vitiligo er ufarlig, men den hvide hud er mere følsom for sollys end normal hud, så det er vigtigt at bruge solblokkerpå pletterne om sommeren. Om vinteren kan man af kosmetiske grunde dække huden med præparatet Cover-mark R, som man kan lære at bruge hos en kosmetolog. Behandling med ultraviolet lys efter indgift af tabletter med psoralen (PUVA, fotokemoterapi) kan hjælpe cirka en trediedel. Det er en specialistopgave. I nogen tilfælde bedres vitiligo af sig selv med tiden. Ellers har der hidtil ikke været meget af den normale lægelige behandling, der har hjulpet. Det er muligt, at en crème med stoffet tacrolimus (Protopic R) kan anvendes. Denne creme bruges til behandling af moderat til svær atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) og undertrykker immunreaktioner. Den må kun ordineres af speciallæger, typisk en hudlæge eller børnelæge, mens praktiserende læger må ordinere en lidt mildere udgave, nemlig Elidel, der er pimecrolimus. Jeg har på Internettet set, at man i USA sælger en creme med blandt andet indhold af Aloe veramod vitiligo, så det er værd at prøve. Det samme gælder for Noni juice, der kan anvendes som omslag på huden. Både Aloe vera og Noni juice indeholder sunde sukkerstoffer, der kan påvirke immunsystemet til at fungere mere normalt. Da oxidation – iltskader fra frie iltradikaler - er involveret i vitiligo, vil det være oplagt at forsøge med et tilskud af antioxidanter, der også har en positiv effekt på immunsystemet i øvrigt. På nettet har jeg fundet positive beretninger fra vitiligoramte, der har anvendt tilskud af ekstrakt af olivenblade (OliVie eller Olivir) og ekstrakt af oregano (Andante). Derudover vil det være vigtigt at få de 600 gram grønt og frugt dagligt, som anbefales alle, og en almindelige vitamin-mineral tablet af god kvalitet. Et ekstrakt af australsk rajgræs – Oralmat dråber – har vist sig at kunne påvirke immunsystemet til at virke normalt igen. Det kan fås hos Matas og i helsekostforretninger. Det er også værd at prøve. Et lignende produkt til daglig mundskylning er SensiStop, der kun kan købes fra producenten. Tlf. 4830 2827. Da nervesystemet på en eller anden måde er involveret, kan det være en hjælp af få tilskud af B12-vitamin, 1 mg dagligt, og folinsyre 5 mg to gange dagligt. Der bør tages blodprøver for begge vitaminer samt homocystein først, og der skal lægerecept til i disse styrker.