Lokalpolitik

Vittrup vokser

{ VITTRUP: I løbet af efteråret bliver Vittrup sandsynligvis en smule større end den er i øjeblikket. Sådan omtrent et cementstøberi og en ny grund på 2.500 kvm større. Det blev resultatet af økonomiudvalgsmødet forleden, hvor det blev indstillet til kommunalbestyrelsen at sende et forslag til en ny lokalplan for Vittrup i offentlig høring. Bliver planen en realitet, betyder det, at det gamle cementstøberi, som i dag ligger i landzone, kommer ind under landsbyzonen, ligesom der skal udstykkes en grund på 2.500 kvm - eller to på 1.250 kvm. - Det var, hvad der var stemning for i Vittrup i denne omgang. Og så må vi jo se på det, siger borgmester Knud Rødbro (T). Den nye grund kommer til at ligge på Lyngbyvej.