VK 74 på lavere niveau

Middelfart 10. februar 2003 07:00

Kvalifikationsslutspillet til Eliterækken herrer Middelfart - VK 74 Aalborg 3-0 Sætcifre: 25-16, 25-16, 25-17 MIDDELFART: Hjemmeholdet er efter første halvdel af slutspillet på en sikker førsteplads og dermed godt på vej til at sikre sig en ny sæson i Eliterækken. Det er på ingen måder uretfærdigt, da Middelfart var bedre på alle pladser og var markant bedre i boldbehandlingen. Gæsterne gjorde det egenligt ganske udmærket omend det var på et lidt lavere niveau og det kan også diskuteres om det var hjemmeholdet, der servede særdeles glimrende, eller om det var Aalborg-holdet, der havde besvær med modtagningerne. Set over kampen som helhed var det nok lidt af hvert, for Middelfart er alt andet lige et meget stærkt hold. I gode perioder fik VK 74 dog vist, at hjemmeholdet kunne presses til at lave fejl, men det var på ingen måder muligt at bevare det pres i længere perioder af gangen. Derfor blev det til tre relativt sikre sætsejre til Middelfart i den én time lange match fredag aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...