VK-damer går efter en divisionsplads

Volleyball 1. marts 2003 07:00

BRØNDERSLEV: Modsat flere af de øvrige hold i danmarksserien satser VK Vendyssels bedste damehold på oprykning til 2. division, og i den forbindelse spiller holdet to meget afgørende kampe i Hadsund-hallen i eftermiddag mod henholdsvis Svenstrup GF og Hadsund. VK Vendsyssel deler i øjeblikket andenpladsen med MVBK, Munkebakken, mens dagens to modstandere ligger lige i baghjulet, hver med 16 point. Danmarksserien føres af Beton, Aalborg, der har 22 point, men ikke ønsker at rykke op. Der har også været tvivl om hvorvidt VK Vendsyssel var interesseret, men på et netop afholdt spillermøde var der enighed blandt spillerne om at følge chancen op. Ud over kampene mod Svenstrup og Hadsund mangler VK Vendsyssel yderligere tre kampe, nemlig mod MVBK Munkebakken, Nordre 66, Hjørring samt Shima. Nørresundby. Håber på tilgang - Vi spiller for at rykke op i 2. division, men det er ingen hemmelighed at vi meget gerne skal have tilgang, hvis det fra næste sæson hedder 2. division. I øjeblikket er truppen for smal til 2. division, hvor kampene bliver mindst lige så hårde som i danmarksserien, fortæller VK-spilleren Helle Østergaard, der i ikke selv kommer med i de to topkampe i Hadsund, idet hun er forhindret. Sidst VK Vendsyssel mødte Hadsund blev det til en sikker sejr på 3-0, mens det mod Svenstrup til gengæld blev til et nederlag på 0-3. Inden kampene i Hadsund-hallen ligger de tre hold også tæt, hvad vundne sæt angår. VK har et plus på 11 sæt, mens Hadsund og Svenstrup begge har plus otte. VK Vendsyssel trup til de to topkampe tæller syv spillere, trods fraværd af Helle Østergaard. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...