VK har skabt flere fattige

For tiden hvæsses knivene til den kommende valgkamp. I Venstre lyder strategien på at vise et parti med et menneskeligt ansigt og social ansvarlighed.

Fogh ved godt, at de kvindelige vælgere sætter pris på noget sådant og er frastødt af hulemandsimaget. Så vi skal altså lægge øre til de mest henrivende historier om Venstres sociale bevidsthed. Men den når faktisk ikke langt ned under overfladen. Venstreskjoldmøerne Inge-Lene Ebdrup og Tina Nedergaard er i disse spalter ude med mange ordrige beskrivelser af, hvor meget Venstre elsker velfærden og velfærdssamfundet. Faktum er, at fattigdommen vokser i Danmark, og at statsministeren og hans parti er helt, helt passive. I bedste fald bliver mennesker spist af med mange, smukke men fuldkommen indholdsløse ord, fordi vi taber flere arbejdspladser, end vi kan nå at skabe – bare spørg på Tulip. VK-regeringen har skabt flere fattige i Danmark med nedskæringer i overførelsesindkomsterne. Og det meget roste råd for socialt udstødte for lov til at skrive mange rapporter, men hvad nytter det, når VK-regeringen konsekvent vender det døve øre til? Et stort VK-slagnummer er også den årlige uddeling af midler fra satspuljen. Ja, men er fordelingen fra satspuljen da ikke et fælles projekt? Alle partier undtagen Enhedslisten har fået afsat midler til hver deres lille Hassan på det socialpolitiske felt. Derimod er Venstres brug af satspulje ret enestående: først skruer man kommunernes økonomi i med et fast låg. Det giver store sociale besparelser, hvorefter V kommer og bruger satspuljemidlerne, som er taget fra de dårligst stillede til at lappe de mest synlige huller med. En voksende gruppe mennesker kan ikke uden videre komme tilbage eller ind på arbejdsmarkedet. De får deres kontanthjælp beskåret, fordi de borgerlige tror, at de ledige dermed kommer i arbejde. Derfor vokser køen foran de private hjælpeorganisationer i julen 2004. "Måske kunne vi klare os for mindre", skriver Tina Nedergaard – ja, det er der sandelig også flere og flere, der er tvunget til takket være VKs sociale indsats. Hvad angår børnefamiliernes generelle vilkår er VK-blokkens fine ord også rent mundsvejr. Vi har fået en såkaldt børnepakke, som giver pasningsgaranti i alle kommuner. Men dækningen var i forvejen næsten total, da kun en halv snes kommuner ikke allerede har pasningsgaranti. Og så har VK sendt regningen direkte videre til forældrene i form af nedskæringerne på børnechecken. Hunden bliver altså ikke mæt af at blive fodret med sin egen hale. Desuden har VK-regeringen indædt afvist at se på problemet om orlovsdage. Socialdemokraterne foreslår en fleksibel barselsorlov, som giver mulighed for at veksle noget af orloven til omsorgsdage. Samme idé har den konservative minister Henriette Kjær luftet, men fået skudt ned af sin finansminister. Sjovt nok har Thor Pedersen mere fantasi, når det handler om, hvor han bor, end om at skabe resultater for mennesker i dette samfund. Socialdemokraterne mener, at børnefamilierne har et problem, som trænger til at blive løst. Når børnene er syge i mere end én dag, kommer for mange forældre er i klemme. Hvis nu forældrene kunne veksle en orlovsdag til en omsorgsdag, så kunne vi sikre, at forældre kan have et aktivt arbejdsliv uden at svigte deres børn. Forslaget om at veksle noget af barselsorloven til omsorgsdage vil være til gavn for alle parter, både arbejdsgiverne og lønmodtagerne – og navnlig børnene. Så hvis VK til en afveksling ville vise deres sociale, menneskelige ansigt, så kunne en begyndelse jo være at stemme for socialdemokraternes forslag i denne lille sag, som ville gavne alle børnefamilier i landet.