VK-hasard med unges fremtid

I onsdags var der demonstrationer flere steder i Danmark mod VK-regeringens planlagte forringelser af skolepraktikken for de unge på vore erhvervsskoler. Det er meget sjældent, at de unge på erhvervsskolerne går i demonstration. Der er derfor ekstra god grund til, at alle ansvarlige politikere lytter til deres budskaber. Nedskæringerne i skolepraktikken betyder en grov udhuling af unges uddannelsesgaranti og kan i værste fald resultere i, at flere unge fremover fravælger de faglige uddannelser. Samtidig rammer forringelserne skævt, idet særligt indvandrere og unge med særlige behov i øjeblikket bruger skolepraktikken som et godt alternativ til den almindelige praktik. Den aftale undervisningsminister Ulla Tørnæs har indgået med V, K, DF og RV, betyder at antallet af skolepraktikpladser nedskæres fra de nuværende godt 5000 pladser til 1200 pladser. Konsekvenserne er ødelæggende for mange unge på de faglige uddannelser. Når du ikke selv kan finde en praktikplads, kan du finde noget andet at lave! Det er groft sagt beskeden, som VK-regeringen giver de unge. Der er mangel på praktikpladser i Danmark, og har været det længe. Nu vil VK-regeringen løse problemet ved at lægge hele ansvaret for praktikken over på de unges skuldre. I stedet for at forpligte danske virksomheder til at skaffe lærepladser indfører regeringen krav på krav til eleverne på erhvervsskolerne. De unges muligheder for at komme i praktik på deres skole skæres drastisk ned. I dag er mere end 5000 unge i skolepraktik. Fremover vil kun 1200 hvert år kunne benytte sig af det tilbud. Resten har valget mellem selv at fremtrylle en praktikplads, eller at droppe ud af uddannelsen til en tilværelse som ufaglært. De unge stilles overfor en urimelig opgave, fordi virksomhederne hvert år uddanner færre elever i praktikordninger - det viser helt nye tal fra Socialforskningsinstituttet. VK-regeringens løsning er at stille større krav til unge i erhvervsuddannelser. De er nu tvunget til at rejse længere for en praktikplads og til at acceptere praktiktilbud, der ikke ligger indenfor deres eget uddannelsesvalg. Samtidig får de en lavere løn, hvis de søger i skolepraktik. Sådanne krav løser ikke problemet. Hvis der i forvejen bliver færre praktikpladser på landets virksomheder, gør pisken over de unges hoveder kun ondt værre. Vi risikerer at skræmme mange unge bort fra en god uddannelse som faglærte. Det er ikke de unge, der savner et skub i ryggen, men de danske virksomheder. De skal bære et medansvar for at give landets unge en faglig uddannelse. I Socialdemokratiet vil vi gerne øge virksomhedernes incitament til at tage unge ind i praktik. Det har virket før. Men vi vil under ingen omstændigheder gå med til, at de unge selv bærer hele ansvaret – og må lægge ryg til alle kravene. De unge kan ikke selv skabe praktikpladser, det kan kun landets virksomheder. Forestil dig, at du har brugt to år på en uddannelse og så får at vide, at den alligevel ikke bliver til noget! De færreste ville acceptere en sådan besked. Men sådan er konsekvenserne af VK-regeringens forringelser på erhvervsuddannelserne, som ødelægger uddannelsesgarantien for landets unge. Godt 4000 elever yderligere kommer til at mangle praktikmuligheder allerede næste år. De kommer oven i de mange unge der allerede er aktivt praktikpladssøgende, og det hastigt stigende antal unge arbejdsløse. De må acceptere, at selvom de har gennemført halvdelen af deres uddannelse, får de ikke lov til at komme helt i mål. De bliver "halve håndværkere" uden de fornødne praktiske erfaringer. Ingen ved, om der er et marked for "halve håndværkere". Vi ved dog, at danske virksomheder længe har efterspurgt kvalificerede medarbejdere med lange uddannelser. Hvis det viser sig, at der ikke er et behov for korte uddannelser på arbejdsmarkedet, har adskillige unge gennemført halve uddannelser forgæves. VK-regeringen spiller hasard med de unges fremtid. Uddannelsesgarantien er vigtig for de unge. En undersøgelse som Gallup har gennemført i august måned i år viser, at uden uddannelsesgaranti vil 20 pct. fravælge erhvervsuddannelserne. Konsekvensen af den ødelagte uddannelsesgaranti kan meget vel blive, at flere unge ender som ufaglærte. På grund af uddannelsesgarantien blev de danske erhvervsuddannelser i 1999 belønnet med en pris som "verdens bedste". VK-regeringen har reformeret et på mange måder velfungerende system. Prisen betaler hele samfundet, som nu kan forvente, at flere unge fremover vælger de faglige uddannelser fra – og i værste tilfælde kontanthjælpen til. Jeg håber Folketingets flertal vil tænke sig grundigt om inden de vedtager denne ungdoms- og uddannelses fjendske lovgivning. Frank Jensen, Østerågade 3, Aalborg, er folketingsmedlem og politisk ordfører (S). E-mail: sfrje@ft.dk.