EMNER

VK på vej ud

FOGH/VALG:Drejebogen i historien om Fogh-regeringens endeligt skriver på det nærmeste sig selv. Fogh går efter generalsekretærposten i NATO. Det mener en række politiske iagttagere, bl.a. Hans Engell. Fogh ude af dansk politik inden for en måned, mener han. Ind på scenen som ny statsminister træder så Lars Løkke Rasmussen. En ministerrokade skal hjælpe den upopulære Løkke med at befæste sin stilling frem til næste folketingsvalg. Går det, som nogle spår, bliver det ikke et folketingsvalg, der afsætter Fogh-regeringen, men Fogh selv. Uanset hvilket ministerhold, der bliver strikket sammen ved Foghs eventuelle exit, vil oppositionen have lettere ved at vippe den borgerlige regering af pinden. En meningsmåling for nylig viste, at danskerne ønsker valg, hvis Fogh trækker sig nu. Fogh exit vil forbedre oppositionens muligheder. Uanset hvad, der sker, overlever VK-regeringen ikke næste valg. Det vil jeg godt æde mit dagpengekort på. Jokeren i spillet er, hvorvidt Fogh faktisk får stillingen. Det er langtfra sikkert. Indflydelsesrige kræfter i og uden for NATO ønsker formentlig en generalsekretær, der ikke som Fogh er fedtet ind i Irak-krigen.

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk