EMNER

VK-pisk igen

INTEGRATION:Så er de borgerlige ude med pisken igen: De Konservative foreslår (støttet af V og DF) at skære i børnechecken, hvis forældre til børn, der taler dårligt dansk, ikke lader børnene deltage i ekstra sprogundervisning i børnehaven. Endnu engang ser vi, hvordan det borgerlige flertal vil bruge sanktioner frem for en positiv incitamentsstruktur, der belønner i stedet for at skære i sociale ydelser. Min bøn er, at vi behandler alle danske statsborgere som værdige mennesker og laver en incitamentsstruktur i Danmark, der sikrer, at vi har lyst til at gå på arbejde og har en interesse i, at vores børn bliver gode til dansk, før de kommer i skole. Uden at skære i vores velfærdsrettigheder. Lisbeth Lauritsen mdl., DSU, Svendsgade 9, 9000 Aalborg lisbethlauritsen@gmail.com