VK-pisken i gang igen

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har indgået aftale på arbejdsmarkedsområdet.

Og hvorfor har de så det? Jo - historien er så forudsigelig. som noget kan være! Man husker nok "historierne" i sommervarmen. De kommunale aktiveringsprojekter for både ledige og sygemeldte blev sat under lup. Bl.a. Berlingske Tidende og TV 2 kørte hårdt på, og var på tur over hele landet. Og selvfølgelig kunne man finde dårlige eksempler. "Find din indre pipfugl" og "Lav et tårn af spaghetti" var nogle af de projekter der kom frem i dagens lys. Og hvad skete der? En fortørnet beskæftigelsesminister tonede frem på skærmen, og sagde, at det skulle der sættes en stopper for. Nytteløs aktivering blev det kaldt. Et arbejde der gik ud på at detailregulere alle landets 98 kommuner i mindste detalje på området gik igen i gang. Og et alibi for en beslutning var skabt! Det har nu resulteret i, at kommunerne endnu engang må mærke pisken, fordi midlet til adfærdsregulering selvfølgelig er penge ( læs: statslige refusioner). Helt bevidstløst beslutter parterne at belønne aktivering i virksomhedscentre med 50 % statsrefusion, og 30 % statsrefusion i alle andre tilfælde. Vel at mærke både for ledige og sygemeldte. Og det betyder ikke noget om borgeren har andre problemer end ledighed, er tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet. Op til årsskiftet er procentsatsen henholdsvis 65 og 35. Det giver 100 pct.50 plus 30 giver kun 80! Kommunerne tvinges nu til at "kassetænke" endnu mere. Det kommer til at betyde, at kommunerne får en ekstraregning på over to milliarder over de næste to år. Og det lige som budgetterne for 2011 var faldet på plads. Regeringens egen højt profilerede beslutning fra 1. jan 2009 om at igangsætte 10 timers tilbud til sygemeldte, udfra den tese om at det i sig selv ville skabe mirakler, bliver også skudt i sænk, idet man nu pludselig kalder dette for "nytteløs" aktivering. Total slingrekurs dirigeret af mediernes historier, der jo ganske rigtigt i nogle få tilfælde skar i øjnene. Mange af projekterne var i øvrigt udbudt til såkaldte "anden aktør". Taberne er de grupper, som det plejer at være, når man har en borgerlig valgt regering. Det vil blive de ledige der er længst væk fra arbejdsmarkedet, og de sygemeldte, der er i fare for en lang sygemeldingsperiode og som ikke lige kan deltage i virksomhedsrettede tiltag på grund af forskellige årsager. Og i næste bølge selvfølgelig de andre borgere i kommunerne der har brug for plejehjem, skoler , børnehaver og veje at køre på - for der er kun kommunerne til at betale regningen. I mine øjne sparker man på dem der ligger ned. Anderledes har jeg meget svært ved at se det. Taberne kommer formodentlig landet over til at mærke følgerne i form af nedsat serviceniveau og mindste-indsats principper. I kølvandet er der en førtidspensionsreform på vej, og jeg er næsten sikker på at det betyder at adgangen til både fleksjob og førtidspension bliver strammet til. Jeg har læst, at udviklingsforløbene til unge ansøgere til førtidspension, bliver på hidtidig ydelse. Det vil sige at unge mennesker der er i knibe, eksempelvis på grund af psykisk sygdom, kan blive "parkeret" på kontanthjælp i op til 5 år. Jeg anerkender den økonomiske udfordring der hviler over hele Europa i disse år: Færre unge i tilgang til arbejdsmarkedet og flere ældre der går ud af det. Men jeg mener bare, at det er forkert at lade de der altid betaler regningen, betale den igen. I mellemtiden kunne man blandt andet investere i noget uddannelse til de der for tiden er ledige, for dem er der nogle stykker af. Men her agter man også at skære, det kommer blandt andet til at gå ud over VUC og AMU over hele landet. Midlet er igen penge: øget deltagerbetaling, der så tvinger folk til at fravælge muligheden. At inddrage private virksomheder i aktivering og afklaring af sygemeldte og ledige er en rigtig god metode, det skal der ingen tvivl være om. De private virksomheder kan noget som de kommunale projekter ikke kan: De bidrager med kollega-fællesskab, det at være fælles om en opgave og finder ofte det bedste frem i folk og giver identitet. Men de kommunale projekter kan omvendt noget de private virksomheder ikke kan og skal - de kan tale med borgeren og matche den rigtige borger til den rigtige virksomhed. (det har virksomhederne ikke tid til - de har jo en forretning kørende). De kommunale projekter kan også give råd og vejledning til de borgere der har problemer ud over ledighed og sygdom, det har kommunen i øvrigt en lovbestemt forpligtelse til. Især i opgangstider kan virksomhederne være med til at bære ansvaret, men det kan man vel ikke påstå at der er lige nu. Virksomhederne har travlt lige nu med at holde øjnene på bundlinjen, og ikke med at varetage et socialt ansvar. Det er i hvert fald erfaringsvist et af de områder, der nedprioriteres i krisetider. Tilbage til forudsigeligheden: Medierne ruller historierne ud, centrale regeringspolitikere står i kø for at sige: "Det må vi gøre noget ved", og med de yderste mandater bliver der skabt forlig og vupti: det kommunale selvstyre får endnu en på lampen. Og hvad sker der så nu? - jo, et nyt roadshow starter! De private virksomheder landet over vil blive kontaktet for at medvirke i såkaldte virksomhedscentre. Jeg håber virkelig, at virksomhederne formår at tage handsken op. Hvad det kommer til at betyde for Mariagerfjord Kommune er et godt spørgsmål. Men et er sikkert: Arbejdsmarkedsudvalget har en udfordring. Der opereres med overgangsordninger i 2011 og 2012. Men nu kommer det frem, at kommunerne under et, selv financierer denne ordning. Eksempelvis får Aalborg 11,2 mio. i kompensation, men må betale 12,2 til selv samme ordning ! Surt show. Jeg håber, at man lokalt kan afbøde de værste effekter, men der findes samtidig en økonomisk virkelighed der skal gå op i en højere enhed. Så fortsættelse følger helt sikkert.