Volleyball

VK's damer satte Skive til vægs

JERSLEV:VK Vendsyssels volleyballdamer i 2. division tog skalpen på rækkens nummer fire, da holdet på hjemmebane besejrede Skive med 3-1, og hermed forsat holder fast i en placering over nedrykningsstregen. - Jeg havde på fornemmelsen vi ville besejre Skive, og det var en sejr der lunede. Vi har fået en god start på anden turneringshalvdel, og det giver optimisme frem mod de øvrige kampe, var VK-træner Jørgen Poulsen udtalelse efter Skive-kampen. VK's sejr blev på 25-21, 25-17, 20-15 og 25-19, og de to point kom i hus på en gedin holdindsats. Efter Jørgen Poulsen vurdering spillede VK noget af det bedste volleyball holdet har leveret i indeværende sæson. Det var ellers Skive som kom bedst fra start med føringer på 5-1 og 7-3 i første sæt. VKerne kæmpede dog videre, og fra udligning til 10-10 var det hjemmeholdet som førte resten af sættet. I andet sæt tog VK teten med en føring på 7-3. Resten af sættet bølgede på den måde at Skive flere gange kom tæt på VKs føringer, men aldrig foran. Midt i tredje sæt lignede det en 3-0 sejr til VK'erne, der var foran 14-12. Siden havde Skive en god serveserie, som sikrede gæsterne en føring på 22-20, og det forspring formåede VK ikke at hente. Fjerde sæt blev en kopi af andet sæt. VK førte flere gange, men Skive kæmpede sig op, dog uden at komme foran. VK sluttede sættet bedst ved at serve en serie fra 19-16 til 24-16, og hermed afgøre kampen til egen fordel. P.S.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst