VK¿s divisions-damer gav Viborg store klø

BRØNDERSLEV:Ganske som ventet fik VK Vendsyssels volleyballdamer let spil i holdets første kamp efter julepausen ude mod SIK, Viborg, der på det nærmeste blev kørt over af vendelboerne. VK-sejren blev på 25-22, 25-20 og 25-20, og opgøret lignede til forveksling de to klubbers første møde, hvor også styrkeforskellen var åbenlyst. - Vi nåede lidt sent frem til kampen, efter vi var kørt forkert i Viborg, så vi skulle lige bruge lidt ekstra tid i første sæt til at spille os varme. Herefter flød spillet ganske fornuftigt over for et Viborg-hold, der mangler rutine, idet stort alle spillere på holdet er meget unge, var VK-spilleren Helle Østergaards første kommentar efter kampen. Kampen blev fløjtet i gang kl. 10, og det tog blot VK¿erne 53 minutter at afgøre opgøret. Spillerne kunne hermed nå retur til Vendsyssel, og spise frokost rettidigt. - Cifrene taler deres tydelige sprog, men vi spillede altså ikke helt fejlfrit. I andet sæt begik vi lige lovlig mange servefejl, men det skal dog retfærdigvis siges, at vi også afgjorde mange af pointene på gode serveserier, tilføjer Helle Østergaard. Sejren i Viborg betyder VK Vendsyssel holdet fast i andenpladsen i 2. division, hvor holdet stadig halter fire point efter førerholdet Bedsted KFUM, der endnu ikke har mistet point. Modsat kampen i Viborg venter der VK-holdet noget mere modstand i næste spillerunde nu lørdag, hvor Skive FVK kommer på besøg. Gæsterne ligger i øjeblikket nummer fire, fire point efter VK Vendsyssel, der i første turneringshalvdel vandet det indbyrdes opgør 3-2, efter et meget spændende femte sæt, der endte 15-13. P.S.