VK skaber supermarkedssamfund

På den sten, der skal skrives over den borgerlige Regerings blokpolitik skal der stå: "90.000 børn levede under fattigdomsgrænsen. Flere unge uden praktikplads.

Et skattestop, som betød, at et større antal fattige har betalt for bedre velstand hos de med de største og dyreste huse. Den hermed skabte friværdi i ejendommen fik de forbrugsmulighed på. Skatteyderne fik ved en såkaldt skattenedsættelse pålagt ved lov at bruge den fremtidsopsparing, som ellers skulle være brugt til at skabe større lighed i pensionsalderen. Regeringen kunne på denne måde få sat gang i privatforbruget. Efter den ligning, giver VK lønmodtagerne to pct., regeringen tager en pct. tilbage i skat, og forventer, at såvel den givne friværdi og den ene pct. går til forbrug, hvormed regeringen får 25 pct. i moms. Regeringen forventer, at det øgede forbrug gør, at et mindre antal end ellers bliver arbejdsløse. Men det er ikke nok. Derfor lader regeringen forbrugerne af serviceydelser, få en større brugerbetaling. På transport og børnepasning og udbetaler mindre til folk på overførselsindkomster. Ved det kommende valg ser vi derfor frem til i år 2005 at gøre op med det, "jeg vil kalde et supermarkedssamfund", et samfund i stangnation, med ugens tilbud - her er vi billigst. Hvad det indebærer at drive detailhandel og politik på denne supermarkedsmåde, har vi netop fået illustreret. Det har som konsekvens, at et samfund stagnerer, hvilket kan ses på lav inflation, ringe efterspørgsel. Eller for at blive i supermarkedets tankegang: Vi giver forbrugerne billig mælk og kød og fisk, indført fra lande med ringere løn og arbejdsforhold, ringere dyrevelfærd, og kontrol med medicinering. Men hvem er taberne i supermarkedssamfundet? For mig at se er det landmanden og fiskeren, men også de beskæftigede i branchen og forbrugeren. Men i sidste ende er det samfundet, for er der ingen grundlag for indtjening i landbrug eller fiskeri, lukker disse to kilder til dansk velstand. Dette forbrugssamfund, hvor vi forbruger alle vore værdier, skaber ingen udvikling kun stangnation. Landmændene og fiskerne og også industrien har sendt advarselssignalerne. Ved det kommende valg er det vælgernes tur. Vi socialdemokrater tager signalerne alvorligt og siger til alle, vi kender, at regeringens politik er som en brochure fra et supermarked. Billigst er vi, uden at regeringen fortæller os sandheden om, hvorfor produkterne er billige. Derfor er det op til os socialdemokrater at gå ud på vej og stræde og tale folk om, hvad det er, de oplever i det propagandaræs, regeringen udsætter dem for, og ikke mindst få klarlagt hvilke konsekvenser, det har, og få dem til at tale med venner og deres venner og familiemedlemmer om, hvordan de har mærket den nuværende regerings stangnations politik. Vi socialdemokrater viste vejen til et samfund i udvikling i stedet for afvikling i de 10 år, vi sidst havde regeringsledelsen som ikke mindst gav udvikling og håb i Thy som på Mors. Vort socialdemokraternes alternativ vil også denne gang til at få samfundets hjul i gang igen. Vi er parate til at tage udfordringerne op over for globaliseringen så den bliver til gavn for os alle. Vi vil i Thy og som på Mors støtte erhvervsstrukturen og satse på uddannelse, som vil give grundlag for at virksomheder, organisationerne, uddannelsesinstitutioner kan gå sammen om at sikre en udvikling og innovation af virksomhedernes produkter. Vi vil sikre muligheder for at medarbejderne får de rigtige kompetencer. Vi vil sørge for, at forskning knyttes til vores område og til erhvervslivet. Vi vil også gennemføre vores plan for en bæredygtig energi og miljø! For at tage kampen op, så vi ikke bliver taber i globaliseringsudviklingen.