EMNER

VK snyder almene lejere

Mens regeringen hårdnakket afviser enhver snak om voksende sociale skel og ulighed mellem rige og fattige, tegner der sig et helt anderledes billede ved læsning af regeringens forslag til finanslov for næste år.

Her fremgår det nemlig sort på hvidt, at regeringen fører omvendt Robin Hood-politik. Man tager fra de fattige og giver til de rige. Igen agter regeringen nemlig at udskrive en klækkelig ekstra-regning til de knap én million mennesker, der bor til leje i en almen bolig. Mens statskassen bugner af overskuds-milliarder, og landets boligejere fyrer friværdien af i fest og forbrug, vil regeringen altså samtidig pålægge landets almene lejere at betale en ekstra regning på 3,1 mia. kr. til statskassen over de næste fire år. Dermed har politikerne siden 2001 snuppet over 11 mia. kr. af lejernes indbetalinger til Landsbyggefonden, der ellers skulle opsamle midler til nødvendige renoveringer af nedslidte boliger og boligområder. Den politiske forklaring er, at pengene bl.a. skal bruges til nybyggeri. Jeg skal være den sidste til at kalde nybyggeri en dårlig idé – men derimod lærer jeg aldrig at fatte rimeligheden i, at det kun er landets fattigste, der skal spytte i kassen til et formål, som hidtil har været en skattebetalt samfundsopgave. Hvorfor skal hr og fru Jensen fra Brøndby Strand have en særlig forpligtelse til at betale, når der skal bygges plejeboliger i Gentofte? Hvorfor skal de glade husejere ikke også være med til at løfte den opgave? Det er de helt centrale spørgsmål, som regeringen stadig skylder landets lejere et svar på. Mens vi stadig venter på svaret, vokser behovet for renoveringer. En ny rapport afslører et gigantisk behov for renoveringer i den almene sektor over de næste 20 år for at holde en rimelig boligstandard. Det vil koste den nette sum af 163 mia. kroner! Men når regeringen fortsat snupper lejernes penge, er det klart, at samfundets fattigste ikke får lavet de forbedringer, der ellers er hårdt brug for – og som de ellers sparer op til. Det vil utvivlsomt få alvorlige og negative konsekvenser for de vanskeligt stillede boligområder, der i forvejen er inde i en negativ spiral. Og så ved jeg godt, at intet forhindrer regeringen i at fortsætte sin praksis. Men det her er ikke et spørgsmål om jura. Det er et spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt. Og regeringens hårde fremfærd over for landets almene lejere er alt andet end rimelig og retfærdig.