EMNER

VK som en tyv i natten

Som lejere følger vi spændt forhandlingerne om finansloven for 2006

, fordi regeringen igen som en tyv i natten vil dræne Landsbyggefonden for penge, vi har indbetalt, og som vi skulle have glæde af ved renovering af vore boliger. Arrogant udtaler socialminister Eva Kjær Hansen, at lejerne skal tage det roligt. Det vil ikke medføre huslejestigninger, at regeringen og dens flertal tager 4,4 mia. kr. på Landsbyggefonden og bruger dem til andre formål end det, vi har behov for. Vrøvl, hvis ministeren har sat sig ind i forholdene, må jeg som formand for et boligselskab sige, at hun mildest talt udtaler sig mod bedre vidende eller bevidst forsøger at dysse os i søvn, indtil regeringen har fået sin aftale i hus. Sandheden er, at det vil koste lejerne mange penge, hvis Landsbyggefonden yderligere skal fratages muligheden for at give tilskud til renoveringsopgaver. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi har en afdeling på godt 50 år, der trænger til renovering: Tagene skal skiftes, fordi Dansk Eternit har leveret plader, der ikke kan holde. El-installationerne skal skiftes, fordi de er gamle og brandfarlige. Stisystemet skal renoveres for at skabe bedre tilgængelighed for unge som ældre. Pris for hele planen: 37 mio. kr., som med et tilskud fra Landsbyggefonden i form af en rentegaranti ville koste lejerne en årlig huslejestigning på 1.332.000 kr. eller 668 kr. pr. måned for hver lejer. Uden tilskud fra fonden må vi i stedet optage et traditionelt kreditforeningslån, der årligt vil koste afdelingen 2.282.900 kr. eller hver lejer 1146 kr. pr. måned. I ministerens univers er en årlig merudgift på 950.900 kr. eller en månedlig merudgift pr. lejer på 478 kr. ingenting. I min verden er det mange penge, og jeg tør slet ikke tænke på, at det økonomiske åg vil ligge over os i 30 år, indtil lånet er betalt. Vores projekt ligger allerede i fonden, og meldingen r, at alle midler frem til 2008 er disponeret. Får regeringen held til sit indgreb, kan vi i bedste fald få tilskud om mange år. I værste fald får vi aldrig noget. Det er dybt krænkende, at et medlem af regeringen i den grad kan lukke øjnene for de faktiske kendsgerninger og med sin arrogante holdning vil bilde os ind, at et indgreb over for Landsbyggefonden ikke vil få negativ konsekvens for os. Det er politik af værste skuffe, og det kan godt være, at dette bare er endnu et led i regeringens plan om at gøre den almene sektor til et sted, hvor ingen velfungerende familie vil bo i håb om at få hele sektoren solgt. Så sig det dog, men lad være med at behandle os som børn, der ikke kan lægge to og to sammen.