Arbejdsmarkedspolitik

VK spiller højt spil med arbejdsmarked

BESKÆFTIGELSE:I Arbejdsmarkedsrådet i Viborg amt har vi netop på en konference drøftet udfordringer og perspektiver i arbejdsmarkedsindsatsen i de kommende år. Som gæst på konferencen deltog Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jens Viberg. Vi fik en god og spændende diskussion. Ikke mindst fordi Jens Viberg afslørede, at han og regeringen har et utroligt snævert syn på arbejdsmarkedspolitikken. Står det til Jens Viberg, handler den arbejdsmarkedspolitiske indsats stort set kun om de ca. 6 pct. af arbejdsstyrken, der får arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. Så snævert kan man ikke se på tingene. Arbejdsmarkedspolitikken skal for det første ses i tæt sammenhæng med en aktiv indsats for at skabe en positiv erhvervsudvikling. For det andet er arbejdsmarkedspolitikken tæt forbundet med den uddannelsespolitiske indsats for at skabe muligheder for fortsat kompetenceudvikling for både beskæftigede og ledige. Og endelig for det tredje er arbejdsmarkedspolitikken knyttet sammen med den specialiserede socialpolitiske indsats for de udsatte grupper, der i dag er udelukkede fra arbejdsmarkedet, men som sagtens kan yde en værdifuld indsats, hvis de nødvendige fleksible vilkår bliver skabt. Sagt på en anden måde: Hvis arbejdsmarkedspolitikken skal lykkes, skal indsatsen indgå som et vigtigt led i en sammenhængende regional udviklingspolitik. Det har vi tradition for i Viborg amt. Og uanset kommunernes og amternes fremtidige organisering kommer en eventuel ny regional myndighed til at beskæftige sig med de samme spørgsmål. Det er derfor for letkøbt, når Jens Viberg blot konstaterer om amternes rolle i beskæftigelsesindsatsen, at amterne nok forsvinder, uden at han har et kvalificeret bud på, hvad der skal komme i stedet. Der er kræfter i Venstre, der gerne ser en kommunalisering af beskæftigelsespolitikken. Nok først og fremmest af ideologiske årsager for at begrænse organisationernes indflydelse. Personligt mener jeg, at kommuner på 40.000-50.000 indbyggere vil være for små til at kunne sikre den sammenhængende politik, der vil være nødvendig. Og kommuner med flere end 50.000 indbyggere vil medføre helt uacceptable afstande i de tyndt befolkede områder. Der vil derfor fortsat være behov for et regionalt niveau. Hertil kommer, at man ikke uden videre bør kaste vrag på de gode erfaringer, vi har med at tilrettelægge den beskæftigelsespolitiske indsats. Den omstændighed, at arbejdsmarkedets parter er medansvarlige for udformningen af arbejdsmarkedsindsatsen – både på landsplan og lokalt - er noget helt unikt og årsag til, at vi i Danmark har et meget stabilt arbejdsmarked og en effektiv beskæftigelsesindsats, som man misunder os i det øvrige Europa. Det er noget af en gambling, regeringen er i gang med – oven i købet uden at man vil tage en ellers relevant debat om, hvordan snitfladen mellem organisationernes indflydelse og de folkevalgtes politiske ansvar skal være.