VK styret af populisme

At Orla Hav har udtalt sin skepsis ved den danske mission i Afghanistan, har medført skarpe reaktioner fra et par af Orla Havs nyvalgte kolleger i Folketinget - fra den borgerlige fløj. Inden deres forargelse over Orla Havs relevante diskussion og skepsis ved den danske deltagelse i krigen i Afghanistan bliver for skinger, har jeg et par bemærkninger:

Dansk Folkeparti er et populistisk parti, der altid tilpasser sin politik efter folkestrømninger. Når Ib Poulsen og Dansk Folkeparti i øjeblikket synes, det er en god ide at have danske soldater i Afghanistan, er det, fordi det ikke endnu har mødt den store modstand i befolkningen. Der er stor risiko for, at flere unge danske mænd kommer til at betale den ultimative pris i Afghanistan, og derfor kan den folkelige opbakning også nemt gå hen og vende. Hvis det sker, så ved vi også, at DF som det populistiske parti, det er, vil vende samme vej. Inden Karsten Lauritzen (V) bliver alt for rystet, må jeg også lige henlede opmærksomheden på den danske deltagelse i krigen i Irak. Den borgerlige regering fik Danmark med i den krig på en løgn om, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Den borgerlige regering fik Danmark ud af krigen i Irak på en løgn om, at der var ved at være stabilitet og fred. Realiteten bag Danmarks tilbagetrækning fra Irak var formodentlig den, at Danmarks deltagelse mistede den folkelige opbakning, og at den danske deltagelse i Irak var blevet en klods om benet på Anders Foghs regering. Derfor var det vigtigt, at Danmark var ude af Irak inden folketingsvalget, og hermed har Regeringen vist sig at være næsten lige så populistisk som deres støtteparti. Nu ved vi ikke, hvornår der skal være Folketingsvalg igen, men man kan sagtens tænke sig, at den danske deltagelse i krigen i Afghanistan også vil blive en klods om benet på Regeringen, og så vil historien sikkert gentage sig, således at vi vil se en tilbagetrækning umiddelbart før Statsministeren udskriver valg. Det, der er behov for, er en helt ny udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den skal bygge på de universelle menneskerettigheder og humanisme. Den tidligere norske udenrigs- og forsvarsminister Thorvald Stoltenberg gjorde os for mange år siden opmærksom på, at ulandsbistand og sikkerhedspolitik hænger sammen. Man kalder også dette blød sikkerhedspolitik. Derfor skal vi i Danmark have meget mere fokus på den civile humanitære hjælp rund i verden. Vi skal også have fokus på, at ulande får fair muligheder for at handle på verdensmarkedet. Regeringen har skåret kraftigt ned på u-landsbistanden de seneste år, hvilket er en katastrofe. Forklaringen herpå er bl.a. nok den, at ¿præstefætrene¿ i Dansk Folkeparti har afvist snakken om universelle menneskerettigheder og humanisme. Derfor er regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik i alt for høj grad rettet mod den hårde model, hvor det er soldater og våben, der tæller. En ny udenrigs- og sikkerhedspolitik, baseret på humanisme, menneskerettigheder og ulandsbistand kræver en ny regering, og derfor er debatten om den danske deltagelse i Afghanistan yderst relevant.