VK styrker det frie initiativ

SKATTEPOLITIK: Regeringen styrker den danske selvstændigheds- og iværksætterkultur med over 30 nye initiativer. Initiativerne lanceres i regeringens udspil "Et samfund med plads til det frie initiativ". Det skal være mere attraktivt at spare op til at etablere egen virksomhed eller investere i små virksomheder. Og vores børn skal møde andet end lønmodtagerkulturen. Derfor skal uddannelsessystemet åbnes, så elever og studerende møder flere selvstændige og initiativrige mennesker. Selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere er ikke klienter – de er helte. Derfor roser regeringen alle, som tør springe ud, hvor vandet er lidt dybere end for flertallet. Vi gør op med idéen om, at det offentlige skal etablere et fintmasket net af ordninger og støttesystemer for at hjælpe iværksætterne i en bestemt retning. Det enkelte menneske og det frie initiativ sættes i centrum. Regeringen gør også op med regler, som betyder unødig forskelsbehandling af selvstændige i forhold til lønmodtagere. Det skal ikke være de offentlige systemer og regler, der afgør, om den enkelte vælger at blive lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. På skatteområdet skaber regeringen f.eks. lige muligheder med hensyn til fradrag for pension. Dermed sikres, at risikoen for dårligere forhold i alderdommen ikke afholder borgere fra at starte egen virksomhed. I dag skal selvstændige og private, der tegner en privat ratepension, fordele fradragene for pensionsindbetalingerne over 10 år. Og de årlige indbetalinger skal være lige store for, at der opnås fuld fradragsret. Regeringen vil give selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at tegne pensionsordninger, hvor de ikke binder sig til at indbetale et bestemt beløb hvert år. I stedet kan de nøjes med 10 pct. af overskuddet fra virksomheden i de år, hvor indtægten ikke er så høj. Dermed undgås situationer hvor den erhvervsdrivende bliver tvunget til at trække penge ud af virksomheden eller optage lån for at fortsætte indbetalingen på pensionsordningen. Det er ofte en uhensigtsmæssig økonomisk handling på et kritisk tidspunkt for virksomheden. Et eksempel: En selvstændig erhvervsdrivende har tegnet en rateforsikring for 10 år, hvor der hvert år indbetales 80.000 kr. Det sjette år giver virksomheden imidlertid underskud, og der ikke er derfor ikke råd til indbetalingen. De første fem år har han haft et fradrag på 80.000 kr. årligt eller i alt 400.000 kr. Efter gældende regler medfører den manglende indbetaling i det sjette år, en omberegning af fradragene, hvor de fordeles over ti år. Det betyder, at den selvstændiges indkomst forhøjes for de foregående fem år med i alt ca. 235.000 kr. Det indebærer en efterbeskatning på ca. 140.000 kr. I de sidste fem år bliver det omregnede fradrag på 40.000 kr. Med de nye regler risikerer den selvstændige ikke at få ændret sine fradrag tilbage i tiden.