VK trænger til serviceeftersyn

De arbejdsløse er blevet en vare, som din gamle bil. I et omfangsrigt og detaljeret regeringsgrundlag fik de 800.000, der er uden for arbejdsmarkedet, kun nogle få sider.

"Nye mål" for de arbejdsløse er et serviceeftersyn. 60.000 flere skal i arbejde i 2010 med et "serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken". VK-regeringen betragter mennesker som gamle biler og opfører sig som skrothandlere, der giver bilen en gang lak, så den ser ny ud, selv om den er gammel og rusten og farlig i trafikken. 60 000 arbejdspladser skabes ud af den blå luft eller som Frank Åen sagde under partilederrunden før valget: "I taler som om, der bliver flere arbejdspladser, når der bliver flere ansøgere." VK-regeringens serviceeftersyn får 25.000 flere indvandrere i arbejde. De unge skal blive hurtigere færdig. 5.000 flere i arbejde. Mindre sygefravær. 2000 flere i arbejde. De ældre skal fastholdes på arbejdsmarkedet. 7500 flere i arbejde. Bedre fungerende arbejdsmarked. 5000 flere i arbejde. Vi skal have en lav indslusningsløn, dagpengereglerne skal strammes og rådighedspligten skærpes. Hvem mon har behov for et serviceeftersyn? Regeringen fører beskæftigelsespolitik med fakturapolitik, pisk og gulerod, krystalkugler og clairvoyante evner. Hvordan gik det med deres tidligere spådomme? Siden regeringen kom til er arbejdsløsheden steget med 30.000 personer. Der kom 17.000 flere i beskæftigelse i 2004, men 12.000 af dem er med løntilskud. Sygefraværet er steget med 27.000 og yderligere 60.000 mennesker er røget ud af arbejdsmarkedet og endt på passiv forsørgelse. Nye beskæftigelsestal viser et dramatisk fald på 13.200 fuldtidsansatte fra 3. kvartal til 4. kvartal sidste år. VK-regeringens "nye mål" ligner selvmål og man er målløs, når Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget siger, at "reformer vil gå hånd i hånd med tryghed". Alligevel prioriteres jobformidling til de stærke ledige, mens de svageste og syge kan visiteres til løntilskud og jobtræning på aktiverings- og tilskudsfabrikker eller et jobløst fleksjob. Fleksjob forventes i år at koste kommunerne 940 millioner kroner til ledighedsydelse og for de penge får de fleksjobbere, der bliver så syge af den lange ventetid i ledighedskøen, at de endelig kan få den førtidspension de måske skulle have haft fra starten. Beskæftigelsesindsatsen skal privatiseres med en økonomisk gulerod om "resultattilskud" og kontant belønning til dem, der er bedst til at få ledige i arbejde. Vi får kontrol frem for job og der konkurreres på mennesker. De ledige er blevet en tilbudsvare i VK-regeringens effektivitets- og privatiseringsbod og skal nu til serviceeftersyn, som din gamle bil og som hos skrothandleren blive undersøgt for om der stadig er dele, der kan tjenes penge på, hvis de får lidt lak og bliver shinet op. Måske kan den ledige sælges til nedsat pris, som arbejdskraft med løntilskud eller udliciteres til højstbydende. Til sidst kan de dårligste leveres til privathospitalerne. En undersøgelse fra Århus viser de socialt dårligst stillede borgere i gennemsnit koster næsten ti gange så meget i sygehusudgifter som de bedst stillede. Måske er det VK-regeringen, der trænger til et serviceeftersyn og blive kigget lidt i sømmene, så vi igen kan få en anstændig beskæftigelsespolitik og ikke bare en gang lak. Giv den til VK-regeringen.