VK-valgflæsk

I disse ”vi skal alle spare”-tider smider Lars Løkke 150 mio. skattekroner af sted til Vestjylland under dække af at styrke udkantsområderne.

Lokalpolitik 7. september 2010 06:00

Med en storsmilende nikkedukke af en uduelig udenrigsminister ved sin side, lover Lars Løkke motorvej og ambulancer til sine utro vælgere på vestkysten. Han glemmer bare at gøre opmærksom på, at disse ”tiltag” er vedtaget for længst. Og han glemmer også at fortælle, at det i sidste ende er kommunerne og regionerne, der hænger på regningen. Tror de virkelig, vi er så dumme, at vi hopper på den? Det er jo valgflæsk på vores regning! Hvis Lars Løkke virkelig ville styrke udkantsområderne, skulle han vende blikket mod Lolland/Falster. Disse områder har i årevis været brugt som sociale lossepladser for Københavns og andre forstadskommuner. Med katastrofale følger. Men for en Venstre-mand, er der ikke stemmer i det. De er jo nok socialdemokrater, hele bundtet...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...