VKO en flok løftebrydere

SKATTEREFORM:Til Torsten Schack Pedersen (19.3.): Tror du virkelig, at danskerne er så dumme, at de ikke kan se, at I er en flok løftebrydere, den største er statsministeren. I rører ved boligen, selv om I kommer med mange forklaringer med en kompensationsordning. Det kan ikke undskylde, at I er en flok løftebrydere, og I har i jeres forsvar ikke andet argument end at angribe socialdemokraterne, som knap nok kender jeres fremlagte forslag om skattereformen. Jeg har sagt, at du og vælgerne skal nok i god tid før næste valg få forelagt den socialdemokratiske finansieringsplan samt skatteforslag. Men det bliver ikke så hårdt som Obamas forslag, som siger, at de 10 pct. af dem, som betaler topskat, skal betale mere. Det ligger nok et sted mellem 5 og 0 pct. alt efter hvad kræves af en ansvarlig økonomisk politik. Lad mig så erindre om, at Nyrup uden skattestop var i stand til at lade skatten falde medens Fogh med skattestop har ladet den stige ifølge Danmarks Statistik med 0,3 pct.