VKO-flertal under pres

Flemming Jansen udtrykker i sit indlæg ”Naturlov må sættes ud af kraft (”På kanten 14.8.) stor bekymring for, at VKO-flertallet og dermed grundlaget for en fortsat Fogh-regeringe er ved at smuldre væk.

Han mener, det skyldes en ”naturlov”; vælgerne ønsker efter en rum tid med samme regering noget nyt. Men det er helt urimeligt, synes Flemming Jansen ikke overraskende. Regeringen har jo gjort det godt, og oppositionen dur ikke til noget. Jeg er enig med Flemming Jansen i, at VKO-flertallet er under pres, men årsagen er næppe alene hans opfundne ”naturlov”. Der er flere og mere indlysende grunde: Lad mig bare nævne nogle enkelte: Statsministeren har vist, at han begår fejl, fortryllelsen er væk; der er indbyrdes rivninger mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og indadtil i Flemming Jansens eget parti er der mange Venstre-folk, der vånder sig over den overdrevne markeds-, effektivitets- og statsstyringstænkningen, der dominerer regeringens uddannelsespolitik; tænk bare på debatten om efterskoler og 10. klasser. Traditionelle Venstre-holdninger med vægt på lokale fællesskaber og åndelige værdier er under pres fra vores såkaldte liberale regering. I gamle dage var jeg ikke i tvivl om, hvor Flemming Jansen stod i disse spørgsmål; hvad med i dag? Men regeringen trues også af virkeligheden ude i samfundet. F. eks. er de langsigtede konsekvenserne af regeringens stærkeste kort, skattestoppet, begyndt at gå op for folk. Skattestoppet umuliggør den skattereform, der kan omlægge skattesystemet, således at skatten på arbejde mindskes. Skattestoppet betyder også, at det offentlige servicetilbud inden for syge/sundhed, skole og ældreforsorg er under pres. Naturligvis vil folk gerne have mere til privat forbrug – og det er steget meget de senere år, men alle undersøgelser viser også klart, at vælgerne i almindelighed foretrækker øget offentlig kvalitet fremfor yderligere skattelettelser. Og det er ikke underligt; de basale velfærdsydelser skal være i orden, ellers er der ikke meget ved at få mere til privat forbrug. Flemming Jansen har i mange år optrådt i avisens spalter som liberal/konservativ samfundsdebattør. Det er rosværdigt. Oprindelig syntes jeg også, der både var spræl og nytænkning i hans indlæg. Men det er længe siden; nu er det, som om grammofonstiften kører i samme rille. Virkeligheden er sat på stand-by i det Jansen’ske univers. Han mener tilsyneladende også, at folk, der ligger omkring de 60, bør være færdig i politik. Han skriver således, at det næsten er grinagtigt, at Det Radikale Venstre vil sætte en kvindelig pensionist på statsministerposten. Jeg tror, at Flemming Jansen skal passe på ikke at almengøre sin egen verden. Han er måske selv ved at være træt i det politiske liv, men det behøver andre i samme aldersgruppe jo ikke at være. Vi, der kender Marianne Jelved godt, ved i hvert fald, at hun fortsat er fuld af energi, seriøsitet, diskussionslyst og handlekraft, mindst på niveau med Anders Fogh Rasmussen. Held og lykke med bekæmpelsen af ”naturloven”, men jeg tror ikke, at anstrengelserne hjælper. Kikkerten er sat for det blinde øje; regeringens virkelige problemer ligger i den reelle virkelighed. Den tager vi radikale i al beskedenhed udgangspunkt i.