EMNER

VKO langt ude

ASYLANSØGERE:Måtte der være et tidehverv på vej. Ikke af den krarupske slags, selvfølgelig, men i form af en rehumanisering af danskerne. Et spinkelt håb giver det, at 7 ud af 10 danskere i dag (16.2.) mener, at asylansøgere med børn, bør kunne bo udenfor lejrene i deres endeløse ventetid. Anderledes ser det desværre ud med regeringens håndtering af hele flygtninge- og udlændingeområdet. Den ene løgn afløser den anden. Birthe Rønn Hornbech erklærer f.eks. at hendes ministeriums fejlbehandling af statsløse palæstinensere er "en systematisk forglemmelse"! Så langt er regeringen og embedsværket ude, at man ikke undser sig for at slynge dens slags idioti ud, som forklaring. Udlændingeservice, som dette organ paradoksalt nok hedder, undlader at oplyse forståeligt om udlændinges rettigheder. Det har ombudsmanden påpeget i 2006, 2007 og 2008. Og det får hver dag skæbnesvangre konsekvenser, hvilket Johanne Schmidt fra Enhedslisten vedholdende fremfører. Årsagen er at DF har tvunget en så fremmedfjendsk lovgivning igennem som betaling for sine mandater, at hele embedsværket er pålagt at administrere et kafkask helvede af regler, paragraffer og forordninger - alt sammen med hensyn på på at holde "de fremmede" ude. Hele banden - både DF'ere, regering og de embedsfolk, der lader sig presse af politikerne bør fyres. Vi trænger i sandhed til forårsrengøring og tidehverv!