VKO på pension?

Poul Nyrup og dermed S tabte valget på trods af, at man bevarede retten til efterløn, når man fyldte 60 år. Dog med den ændring, at det økonomisk bedste kunne svare sig, at vente til man fyldte 62 år. Det kaldte man løftebrud.

Regeringen har lavet en bred aftale i Folketinget i 2006, hvor nuværende rettigheder til efterløn bevares indtil en nedtrapning i 2019. Denne aftale stod ifølge regeringen ikke til at ændre. I statsministeren nytårstale kunne man så opleve et løftebrud at dimension. I juridisk sprog hedder det bristede forventninger, hvor man kan kræve en dom på dem, som har snydt en og efterfølgende erstatning. Jeg håber, at dommen må være, at regeringen sendes på langvarig pension. For regeringen vil jo ikke alene afskaffe efterlønnen for alle under 45 år. Nej, for er man i dag 46 år, kan man først gå på efterløn, når man fylder 67 et halvt år år og kun i et år, hvor man så kan få folkepension. Er man i dag 50 år, er der først efterløn, når man fylder 66 år og kun i to år. Dette skulle ifølge Politiken (15.1.) være regeringens udkast. Hvorfor så det hastværk med afskaffelse af efterlønnen? To cheføkonomer for de største banker (Nordea og Danske Bank), udtaler, at de ikke kan forstå regeringens hastværk. De siger videre, at en hurtig afskaffelse af efterløn er unødvendig. Det begrundes med, at vi har en meget høj ungdomsarbejdsløshed på over 15 pct., som nærmere sig det niveau, der var gældende i 1970'erne, da efterlønsordningen blev indført. Arbejdskraften bliver først en mangelvare hen imod 2020. Tør du stole på regeringen efter et sådan løftebrud? Hvad bliver det næste, regeringen ændrer, som de forsvare ikke er aktuelt at ændre? Er det skattelettelser til de rige og så nedsættelse af kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og flere fyringer af mine HK-medlemmer i kommunerne og regionen?

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk