VM-guld til Hadsund-roer

Jens Noll Nielsen fra Hadsund Roklub var lørdag med til at vinde guld ved U 23-VM i Amsterdam i Holland. Den danske dobbeltfirer slog til på en powerfuld finish.

Jørn Eriksen,
Jens Noll Nielsen (t.v.) fra Hadsund Roklub sammen med de tre andre roere i den danske dobbeltfirer, der vandt guld ved U 23 VM i Amsterdam lørdag. Fra venstre: Jens Noll Nielsen, Peter Nørlem, Andrej Lawetz og Mathias Larsen. Foto: Dansk Roforbund
Rosport 23. juli 2011 17:34

Jens Noll Nielsen sikrede sig VM-guldet ved U 23-VM i Amsterdam sammen med Peter Nørlem, Odense, Andrej Lawetz, Aarhus, og Mathias Larsen, Odder, og det skete i en drabelig duel med den tyske båd i finalen lørdag ved middagstid. - En virkelig flot kraftfuld præstation i den sidste halvdel af finalen, hvor fornem teknik blev kombineret med stor offervilje, sikrede danskerne VM-guldet, siger Anders Christiansen, leder af kaproningsafdelingen i Hadsund Roklub. Jens Noll Nielsen og kompagni i den danske dobbeltfirer havde forinden tabt til netop tyskerne i første indledende heat forleden, men siden blev det til danske sejr foran tyskerne i både semifinale og finale ved U 23-VM i Amsterdam. - Jens Noll Nielsens VM-guld var samtidig den 12. medalje ved enten EM, VM eller OL til seniorroere fra Hadsund Roklub siden år 2000, og det er vi stolte af, forklarer Anders Christiansen. En halv time efter VM-triumfen i Holland var der lavet flagallé i Hadsund for at markere VM-guldet i Amsterdam. Hadsund Roklub har også flere andre roere i aktion ved U 23-VM på finaledagene lørdag og søndag. Anders Olsen og Simon Sørensen har kvalificeret sig til C-finalen i dobeltsculler, og Nicolai Skjølstrup til C-finalen i firer uden styrmand. Endelig skal klubkammeraten Emil Riise først ro sin B-Finale i singlesculler søndag. Her ror man om placeringerne fra nr. 7 til 12.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...