EMNER

VM-kaos lover ikke godt for OL

ATHEN: Junior-VM i roning er ved at ende i kaos, og den danske lejr, der indbefatter Fie Udby fra Hobro, tvivler stærkt på, at der kan afvikles rokonkurrencer på stedet ved OL næste år. I går måtte samtlige konkurrencer aflyses på grund af en meget kraftig vind, der har blæst konstant i området hele ugen. Flere af de danske roere, blandt andre Fie Udby, skulle have roet opsamlingsheats i går, efter at de med nød og næppe fik kæmpet sig igennem bølgerne i onsdagens indledende heats. Men alt blev aflyst, og nu overvejer det internationale roforbund, hvordan man overhovedet skal få fuldført mesterskaberne. Det er på tale at halvere banen fra 2000 til 1000 meter, at lade bådene starte enkeltvis og i stedet konkurrere på tid, eller at sløjfe semifinalerne og lade opsamlingsheatene fungere som kvalifikation til finalerne. aare

Forsiden