Vognmand får lov at lave p-areal på landet

AARS:Da vognmand Palle Laustsen i februar søgte om lov til at lave en p-plads til sine fem lastbiler på ejendommen på Rasdalvej 4 udenfor Aars, vendte Nordjyllands Amt tommelfingeren nedad. Mere end én p-plads strider mod regionplanen, lød forklaringen. Nu tyder alt på, at Palle Laustsen alligevel får lov at parkere firmaets lastbiler ved sit hjem i de få sommeruger, hvor det er aktuelt. Løsningen er en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. - Vi forhandlet med amtet og glæder os over, at der er fundet en løsning, amtet kan leve med, og som vognmanden kan være tjent med siger teknisk udvalgs formand, Bjarne Jensen (UP)