Brønderslev

Vogter over modelfly efter kup til 300.000 kr.

Flyentusiaster nærmest sover med fly for at undgå tyverier

Niels Christian Nielsen mistede et jetfly ved tyveriet, så det nyanskaffede er lukket forsvarligt inde. Han flyver ved stævnet med et propelfly. Foto: Kurt Bering

Niels Christian Nielsen mistede et jetfly ved tyveriet, så det nyanskaffede er lukket forsvarligt inde. Han flyver ved stævnet med et propelfly. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Der bliver passet godt på flyene i disse dage, hvor der er storskala-stævne i Brønderslev Modelflyveklub. Flyentusiasterne på det nærmeste sover med flyene efter tyverier ved det forrige stævne.

Her blev der stjålet og ødelagt otte fly til en samlet værdi af ca. 300.000 kr. Disse fly kan ikke forsikres, så flyejerne mistede mange penge.

Én af dem, der blev ved forårets tyveri er formand for klubben, Niels Christian Nielsen, der bor i Gandrup.

Han mistede et jetfly, men har anskaffet et nyt. Men det er forsvarligt låst inde og ikke med i stævnet.

- Det tager flere hundrede timer at bygge et fly, og så er det jo ret dyrt, siger Niels Christian Nielsen.

Klubben har lært af forårets tyverier. Flyene bliver om natten stillet ind i campingvogne og fortelte. Det betyder, at de må skilles ad, idet nogle har et vingefang på godt to meter.

Der er også ekstra vagt på campingpladsen.

Forårets omfattende tyveri er aldrig opklaret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.