Byggeri

Vokseværk i Dragehulen

} SINDAL: For en god uges tid siden kunne man afslutte licitationen på udbygningen Draghehulen - en af Sindal Skoles to SFO-bygninger. Det billigste tilbud lød på 781.900 kr, og det omfatter en tilbygning på 88 kvadratmeter og en totalrenovering af det eksisterende tag. Tidligere på året frigav kommunalbestyrelsen en halv million kroner til projektet, så på børne- og kulturudvalgets møde i onsdags måtte politikerne frigive yderligere 281.900 kroner samt 25.000 kr. til uforudsete udgifter for at få enderne til at nå sammen. Samtidig blev der i øvrigt frigivet 140.000 kr det sidste af renoveringen af Lendum Skole.