Vokseværk

For få år siden var 32 tommer stort i tv-stuen, men nu hvor de fleste vælger en skærm på mindst 40 tommer, skal der mere til at imponere.

Så næste måned lancerer Sharp en LCD-skærm på hele 70 tommer. Nyheden måler 177 centimeter fra hjørne til hjørne og har både 3D og indbygget internet. Den store skærm hedder AQUOS LC-70LE836S - og kommer til at koste 35.000 kr. Senere i år får den følgeskab af en model på 80 tommer - det er fire gange større end de populære 40-tommer-modeller. Udbredelsen af digital tv med HD-opløsning betyder, at man kan sidde overraskende tæt på de store skærme, uden at billedkvaliteten forringes.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.