EMNER

Voksne lærer at læse og skrive

Kursus i Aabybro kan være en hjælp, hvis det danske sprog driller

Afdelingsleder Anders Flyvbjerg har allerede modtaget flere tilmeldinger til et kursus, hvor voksne bliver mere fortrolige med at læse og skrive dansk. Arkivfoto: Claus Søndberg

Afdelingsleder Anders Flyvbjerg har allerede modtaget flere tilmeldinger til et kursus, hvor voksne bliver mere fortrolige med at læse og skrive dansk. Arkivfoto: Claus Søndberg

Det danske sprog kan godt drille voksne, selvom de ikke er ordblinde. Det er baggrunden for, at AOF Jammerbugt tilbyder et kursus på Aabybro Skole med start 6. februar. Kurset er for voksne, som gerne vil være bedre til at skrive og læse. AOF har afviklet flere lignende kurser - også i Aabybro - og deltagerne ligger på vidt forskellige niveauer, fortæller afdelingsleder Anders Flyvbjerg. - Vi kalder det et reparationskursus for voksne, der er kommet væk fra det at skrive og læse, fortæller Anders Flyvbjerg. Deltagerne har forskellige grunde til at deltage. Det kan være, at de gerne vil tage 9. eller 10. klasse på VUC. Andre skal måske i gang med en uddannelse og har brug for genopfriskning, hvad angår det at formulere sig på skrift og læse meget. Atter andre problemer med sproget i hverdagen og døjer for eksempel med at skrive en indkøbsseddel. Kurset er for dem alle. - De kommer igennem en test, som viser, om de er i målgruppen. Selve undervisningen foregår på fire trin, og vi finder ud af, hvilket trin de skal gå på, ved at lave en placeringstest, fortæller afdelingslederen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.