Vold mod nærgående fyr

Vold 3. september 2002 08:00

AABYBRO: Vold mod en anden gæst på et værtshus koster en yngre mand fra lokalområdet 40 dages fængsel. I sommerferien var han med sin kæreste på Skipper Clement i Aabybo, og en af de andre andre mandlige gæster blev noget påtrængende over for kvinden. En hentydning om at holde sig væk hjalp ikke. Til sidst blev det tiltalte for meget, og først gav han modparten et skub og bagefter stak han ham et par knytnæveslag. Retten lagde vægt på ved straffens udmåling, at forurettede med sin adfærd havde lagt op til ballade. Men omvendt var det skærpende, at tiltalte tidligere er dømt for vold. Han udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...